Learning Culture Maturity (LCM)
360° kortlægning af organisationens reelle læringsmodenhed
Mange virksomheder forveksler høj kursusaktivitet med reel organisatorisk læring. Men hvis organisationens læringsmodenhed er for lav, bliver kurser blot et dyrt plaster på et systemisk problem. Vores Learning Culture Maturity (LCM) analyse måler jeres organisatoriske DNA ud fra to af verdens mest anerkendte vidensgrundlag: Peter Senges The Fifth Discipline og Daniel Coyles The Culture Code. Vi afdækker, om jeres kultur fremmer eller blokerer for videndeling, psykologisk tryghed og selvkørende kompetenceudvikling i driften.
-
Organisatorisk læringsmodenhed handler ikke om, hvor mange kurser I sender medarbejderne på. Som managementforskeren Peter Senge påviser, er en lærende organisation kendetegnet ved løbende at udvide sin evne til at skabe de resultater, den reelt ønsker.
Hvis organisationens læringsmodenhed er lav, hæmmes ny viden af utryghed, tavshedskultur, silotænkning og forældede vaner. Ny læring bliver hos den enkelte medarbejder i stedet for at blive bygget ind i organisationens faste systemer. Samtidig fordufter de helt, når medarbejderen skifter job. LCM-analysen måler jeres reelle modenhed, så I kan flytte organisationen fra reaktiv brandslukning til et varigt kompetenceoverskud.
-
I sit arbejde (The Culture Code) dokumenterer Daniel Coyle, at stærke læringskulturer ikke opstår tilfældigt, men bygges af tre adfærdsmæssige søjler, som vores LCM-analyse måler i jeres drift:
Skab tryghed (build safety): Læring kræver psykologisk tryghed. Medarbejdere skal opleve udtrykkelige tilhørs-signaler (belonging cues), der gør det sikkert at stille spørgsmål, påpege fejl og lufte uafsluttede ideer uden frygt for sanktioner eller udskamning.
Del sårbarhed (share vulnerability): Reel læring starter i ledelsen. Når ledere tør udvise sårbarhed og åbent indrømme fejl eller tvivl, opstår der en stærk tillidskultur, hvor organisationen lærer af sine faldgruber frem for at dække over dem.
Etabler formål (establish purpose): Tydelige og gentagne mikro-signaler, der forbinder hverdagens faste arbejdsrutiner med virksomhedens overordnede strategiske mål.
-
Peter Senges The Fifth Discipline udgør det systemiske fundament i vores LCM-analyse. Vi evaluerer jeres organisation på tværs af Senges fem kernediscipliner:
Systemtænkning (systems thinking): Evnen til at se underliggende mønstre og sammenhænge i driften frem for at symptombehandle isolerede begivenheder.
Mentale modeller (mental models): Viljen til at undersøge og udfordre de indgroede antagelser og "blinde vinkler", der styrer organisationens beslutninger.
Teamlæring (Team learning): Evnen til at gøre teamet – og ikke blot enkeltpersonen – til den primære læringsenhed gennem åben dialog og refleksion.
Fælles Vision (shared vision): At skabe et genuine, fællesbåret billede af fremtiden, der skaber engagement frem for tvungen overholdelse (compliance).
Personligt mestring (Personal mastery): At stimulere den enkeltes kontinuerlige faglige og personlige fordybelse.
-
En traditionel trivselsundersøgelse eller APV måler typisk øjeblikkelige stemninger eller overfladisk tilfredshed. LCM er en dybdegående, metodisk auditering af organisationens reelle lærings- og adfærdsmønstre.
For at sikre et solid datagrundlag anvender vi datatriangulering baseret på tre kilder:
Bredde (digital survey): Kvantitativ kortlægning af læringskulturen og trygheden på tværs af organisationen.
Dybde (fokusgruppeinterviews): Kvalitative interviews med repræsentative leder- og medarbejdergrupper.
Adfærd (observationer): Vores speccialister observerer reelle videndelings- og læringsseancer i jeres hverdag (f.eks. tavlemøder eller overdragelser).
-
At poste penge i nye kurser eller transformationsprojekter i en organisation med lav læringsmodenhed er som at hælde vand i en hullet spand. LCM-analysen tætner spanden først.
Analysen giver topledelsen det præcise diagnostiske landkort over organisationens forandrings- og læringskapacitet. I får konkrete, systemiske anbefalinger til at opbygge de hverdagsrytmer, strukturer og Kaizen-forbedringscirkler, der gør læringskulturen selvkørende.
Leverancer: Dybtgående skriftlig analyserapport, placering på modenhedsmodellen samt en strategisk ledelsesworkshop, hvor de konkrete systemiske anbefalinger prioriteres og indbygges i driften.