Det store kursusbedrag

Hvorfor 85 % af jeres efteruddannelsesbudget ryger direkte i skraldespanden.

Forestil dig dette scenarie: En dygtig medarbejder/kollega kommer hjem fra et 3-dages eksternt kursus. Kursusmappen er tyk, slidesene er farverige, og gejsten er tårnhøj. Vedkommende udfylder et evalueringsskema og kvitterer med en topkarakter: ”Fantastisk underviser, utrolig inspirerende dage!”, og på LinkedIn bliver der postet “Træt og glad indeni. Er blevet opkvalificeret i Den Meningsfulde Samtale og glæder mig til at bruge den i mit arbejde med borgerne”. Chefen smiler, der er ro på MUS-skemaet, og kursustrofæet bliver stolt delt på LinkedIn.

Det føles som en stor succes. Men fire dage senere rammer den brutale virkelighed. Den ugentlige hverdagsdrift raser derudaf, mailboksen er eksploderet under fraværet, og de gode intentioner bliver lynhurtigt kvalt i akutte brandslukninger. Kursusmappen bliver sat op på den øverste hylde, hvor den uforstyrret kan samle støv resten af året. Selvom MUS-skemaet er flot, ser trivselsmålinger alligevel ikke helt så imponerende ud. HR må på banen.

Det her er ikke en sjælden undtagelse. Det er den absolutte og videnskabeligt dokumenterede normaltilstand i dansk erhvervsliv. Mellem 85 % og 90 % af jeres efteruddannelsesbudget er rent spild.

Det, du er vidne til, er Transfer-kløften.

Professor Bjarne Wahlgren, DPU, Aarhus Universitet og tidligere leder af Nationalt Center for Kompetenceudvikling, har forsket i learning transfer og dokumenterer brutalt, at kun 10-15 % af det, medarbejdere lærer på et traditionelt kursus eller efteruddannelse, rent faktisk bliver anvendt i deres daglige praksis. De resterende 85-90 % forsvinder op i den blå luft, fordi læringen mangler kobling til driften, og fordi den adfærdsmæssige overførsel overhovedet ikke understøttes.

Men hvorfor går det så galt? Fordi den kommercielle kursusindustri har det kynisk omdrejningspunkt, at de uddanner enkeltpersoner i et vakuum. De sælger illusionen om, at hvis man bare hælder teoretisk viden på en medarbejder, så forbedres virksomheden automatisk bagefter. At akkumuleret viden giver accelererende gevinst.

Men den amerikanske professor Robert Brinkerhoffs anerkendte effektanalyser viser, at selve kurset kun udgør 20 % af succesen. Hele 80 % af effekten afgøres af forholdene før og efter kurset, nemlig den strategiske forberedelse, ledelsens aktive involvering og den systemiske opfølgning i driften. Når en medarbejder efteruddannes, opbygger de måske nok et personligt diplom, men hvis jeres faste arbejdsgange og hverdagsstrukturer ikke ændres, dør den nye viden før medarbejderen kan nå at opdatere med den engelske version på sit linkedin feed “happy and greatful to share that I have accomplished …”.

Bent Gringer fra Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) formulerer det klogt, at en virksomheds kompetencer bor i relationerne mellem folk og i den organisatoriske sammenhæng frem for inde i den enkelte medarbejders hoved. Så det han siger, er at du bliver god til meningsfulde samtaler ved at træne dine samtaler med ægte mennesker…

Hvorfor The Aspiring Way stopper spildet

Hos ASPIRING samler vi ikke på kurser - ej handler vi med dem. Vi opbygger hellere hele organisationens DNA. Vi sælger ikke spildte kursusdage eller uforpligtende ad hoc-workshops. Vi lukker transfer-kløften ved at koble jeres kompetenceudvikling direkte op på jeres strategiske mål. Vi spørger “hvordan bidrager det der til bedre drift og tættere på strategiske mål?”.

Vi er iskolde overfor kliken, som sidder i hjørnet og rynker på brynene, når de hører “strategiske mål” og hellere vil bruge mødet på at tale om dem selv. Vi er ikke blege for at konkludere, at Bent og Susanne bliver nødt til at lære excel og bruge virksomhedens sharepoint-løsning, for ingen andre på holdet kan se i (eller læse) deres håndskrevne noter, og dermed går viden tabt hver dag, hvilket kaster Brit og Lars ud i 1,5 time hver uge på diverse telefoniske opdateringer fra Bent og Susanne (som kun tager telefonen, når de ikke løber stærkt).

Vi glæder os til atter at hilse på Lotte og Christian, som er velbevandret i Brinkmans samlede værker, og pænt trætte af selvoptimeringskulturen, som kun fører til en følelse af utilstrækkelighed, stress og mistrivsel. I øvrigt de samme to som til MUS hvert år har mentaliseringskurser udbudt af Institut Akademiet for Psykoterapeutisk Mentalisering og Holistisk Åndstræning (IAPMHÅ) på ønskelisten, alt imens de ikke kan forklare hvor de ekstra timer væk fra driften skal findes. Spørgsmål: Har nogen været vidne til et Brinkmann foredrag, hvor han ikke på bedste disclamer manér eller i sin podcast får gjort opmærksom på fælles forpligtelser? At det er i relationen til andre at mening skabes?

Så for de, der ikke er bange for optimering, fordi de har spottet, at det kan reducere tidsspilde for hele holdet, kan vi klart anbefale at de rækker hånden op på mødet og spørger: “Hvad kan dette kursus ift. vores fælles drift og hvordan implementerer vi det som samlede hold efterfølgende?”. Som afdeling er det på tide at slå et slag for usexede excel-håndtering fremfor populistiske mentaliseringskurser udbudt af IAPMHÅ.

Kilder:

  • Wahlgren, B. (DPU, Aarhus Universitet, 2009/2026): Transfer kræver træning – forskningsoversigt over effekten af efter- og videreuddannelse. Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

  • Brinkerhoff, R. O. (2006): The High Impact Learning Model (40-20-40). Effektanalyser af kompetenceudvikling i organisationer.

  • Gringer, B. (Nationalt Center for Kompetenceudvikling - NCK): Organisatorisk kompetenceafklaring og relationel kapacitetsopbygning.

Forrige
Forrige

Dit lederkursus er dyrt, men er det også godt?

Næste
Næste

Headhunterens store illusion: Talentet, der venter på at blive opdaget